Ingeniørforeningen, IDA Personlig Udvikling og Karriere

Er du den juniorkarriererådgiver, vi mangler i Aarhus?

Hej,

Vi hedder Nanna, Linda og Mathilde, og vi søger en ny kollega til vores karriereteam i Aarhus. Vi hjælper IDAs studiemedlemmer med at søge praktik- og studiejob, f.eks. med rådgivning om CV, ansøgninger og jobsamtaler.

Vi har brug for en kollega, der kan hjælpe os med rådgivning - både over telefonen og især ude på de forskellige studiesteder, hvor en stor del af din arbejdstid vil foregå. Desuden mangler vi en, som er frisk på at deltage på messer og i workshops. Det vil være fedt, hvis du er fleksibel, glad for at tale med mennesker og klar på at blive udfordret.

Vi forventer ikke, at du har erfaring med karriererådgivning eller med det tekniske og naturvidenskabelige arbejdsmarked – vi skal nok sætte dig ind i det hele.

Er du studerende, som ønsker sjove kollegaer og brænder for at snakke og hjælpe mennesker, så er vi sikre på, at du vil blive en fantastisk kollega.

SÅ en lille recap... Vi forventer at du:

  • Har mindst to års studietid tilbage.
  • Er god til at lytte, spørge ind og sætte dig i andre menneskers sted.
  • Er god til både dansk og engelsk.
  • Arbejder selvstændigt og engageret med de opgaver, du stilles overfor.
  • Er fleksibel med hensyn til arbejdstid.
  • Er indstillet på en del rejsetid, da en stor del af arbejdstiden foregår med rådgivning af medlemmer på studiestederne

Vi tilbyder

  • At du kan øge dine fremtidige jobmuligheder ved at forbedre dine formidlings- og rådgivningsevner.
  • Et netværk af sjove og gode kollegaer.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø.
  • Grundig oplæring og opbakning fra erfarne kolleger.

Arbejdstid

Stillingen er på 10-12 timer om ugen fordelt på 2-3 dage efter aftale og primært om eftermiddagen.

Ansøgning

Synes du ovenstående lyder godt?

Så lav en videoansøgning til os, læg den på YouTube og send os et link sammen med dit CV senest 28. maj 2018. Husk, at YouTube-videoen skal være skjult, men ikke privat. Så sikrer du, at den kun kan ses, hvis man har et link.

Du kan se her, hvad din videoansøgning skal indeholde.

Her kan du læse, hvordan du kan give dit CV slagkraft.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Ansøgningsfrist:
28-05-2018
Tiltrædelse:
Snarest
Arbejdssted:
Værkmestergade 25, Aarhus C
Yderligere oplysninger fås hos:
Ann G. Carøe
Telefon: +45 33 18 97 43
Mathilde Grav Johansen
Telefon: +45 33 18 47 25
Hjemmeside:
http://www.ida.dk
Tilbage til toppen