Ingeniørforeningen, IDA, Personlig Udvikling og Karriere

Karriererådgiver til IDAs Aarhus- og Aalborg-kontor

Brænder du for at hjælpe IDAs medlemmer med at blive og være klar til arbejdsmarkedet? Er du en stærk formidler? Og har du lyst til at implementere digitale redskaber i karriererådgivningen? Så er du måske vores nye karriererådgiver, som sammen med IDAs øvrige karriererådgivere skal rådgive, coache og undervise vores medlemmer.

Som karriererådgiver i IDA skal du

  • Give kvalificeret rådgivning ved møder, per telefon eller via Skype. 
  • Rådgive IDAs medlemmer på flere trin i karrieren - fagspecialister, ledere, projektledere, selvstændige.
  • Afholde korte kurser for IDAs medlemmer om relevante emner i forbindelse med job og karriere.
  • Udvikle og implementere digitale ydelser og nye former for digital kontakt med medlemmerne.
  • Gennemføre outplacementforløb og bidrage til at markedsføre ydelsen over for IDA-medlemmernes virksomheder.

Om dig

  • Du har god indsigt i IDA-medlemmernes udfordringer på arbejdsmarkedet og et skarpt blik i forhold til, hvad gruppen efterspørger karrieremæssigt.
  • Du brænder for den personlige kontakt og behersker en bred vifte af samtale- og coachingteknikker.
  • Du er en god formidler og har erfaring med undervisning
  • Du har erfaring i skriftlig formidling på flere kanaler
  • Du har en stærk digital forretningsforståelse.
  • Da du indgår i en driftsorganisation, skal du være indstillet på en struktureret hverdag med mange samtaler med vores medlemmer. 
  • Du er både  holdspiller og kan tage ansvar for egne projekter.Du kan kombinere og omsætte din faglighed til konkrete ydelser over for medlemmer, eksterne samarbejdspartnere, virksomheder mv.

Dine kvalifikationer

  • Relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, gerne ingeniør eller naturvidenskabelig.
  • Minimum 3-5 års erfaring med personlig rådgivning.
  • Undervisningserfaring.
  • Organisations- og forretningsforståelse.
  • Sikker i skriftlig formidling.
  • Erfaring med anvendelse af sociale medier
  • Gode engelskkundskaber, da rådgivningen også foregår på engelsk.

Din arbejdsplads er IDAs kontor i Aarhus fire dage om ugen og IDAs kontor i Aalborg en dag om ugen. Vi bor i dejlige lokaler på Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C og Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg.  IDA tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med flextid og ansættelse efter overenskomst med AC-klubben i IDA.

Du bliver en del af et team bestående af ni karriererådgivere og en gruppe juniorrådgivere, som har ansvar for rådgivning af studerende. Vi har pt. karriererådgivning på to lokationer København og Aarhus.

IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Ansøgningsfrist:
28-10-2018
Tiltrædelse:
1. december 2018 eller 1. januar 2019
Arbejdssted:
Aarhus og Aalborg
Hjemmeside:
http://www.ida.dk
Tilbage til toppen