Ingeniørforeningen, IDA Politik

IDA søger en politisk konsulent med fokus på life science

Det danske sundhedsvæsen og velfærdssektor er under pres i disse år bl.a. på grund af et stigende antal kronikere, mangel på hænder og en aldrende befolkning. Samtidig er life science-sektoren i hastig vækst og et vigtigt fundament for at sikre fremtidig velstand. Derfor er life science og sundhedsteknologi en høj prioritet i IDA, og et område vi skal lykkes med. I vores politiske arbejde har vi fokus på, at både udfordringer og muligheder i høj grad forløses med god udvikling og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi. Her spiller IDA og ikke mindst vores medlemmer en væsentlig rolle med dyb faglig viden og indsigter på området. I IDA er vi motiverede på dette område, og har opprioriteret indsatsen. Derfor leder vi efter en dygtig politisk konsulent på området til en nyoprettet stilling.

Om stillingen

Vi inviterer inden for i IDA’s politiske afdeling i en nyoprettet stilling med spændende muligheder for at udvikle og have indflydelse på arbejdet. Den politiske afdeling består af 14 medarbejdere samt vores dygtige studenter. Dertil er der dagligt tæt samarbejde med presse, kommunikation samt øvrige afdelinger og fagligheder i huset. Afdelingen er en stabsfunktion for hele IDA og er forankret hos den administrerende direktør.

IDA er en moderne interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere samt it-professionelle. Vi er en organisation i tydelig fremgang, og vi er motiverede – både med hensyn til vækst, medlemstilfredshed, politisk indflydelse og synlighed. Som politisk konsulent er din hovedopgave at udvikle politik på en måde, som involverer vores medlemmer, gør brug af deres ekspertviden og sikrer den indflydelse, som er væsentlig for at vi kan realisere målene - Ikke kun på IDA’s vegne, men for at lykkes med en central opgave i Danmark.

Dit arbejdsområde bliver life science med særligt fokus på sundheds- og velfærdsteknologi. Du bliver involveret i arbejdet med IDA’s politiske udvalg, ekspertpaneler og hovedbestyrelse, og bistår derved med at udvikle og formulere IDA’s politikker på området.  Du vil blive placeret i klyngen ’Teknologi, sundhed og grøn omstilling’, og vil arbejde tæt sammen med vores teknologipolitiske chef, politiske chefkonsulenter indenfor en række områder samt dygtige analytiske kræfter i klyngen. Her vil du holde dig velorienteret på centrale udspil, rapporter og nøgletal samt producere troværdige baggrundspapirer til brug for både pressearbejdet og det politiske arbejde inden for dit område. Du skal understøtte og tage del i varetagelsen af det politiske indflydelsesarbejde over for Christiansborg, Centralforvaltningen og andre relevante aktører. Ofte vil det være IDA’s formand eller tekniske talspersoner, der optræder i medierne, men det er vigtigt, at du også evner dette og har fornemmelse for timing og nyheden, så du kan bidrage til en betydelig synlighed og deltagelse i den offentlige debat.

Vi forventer, at du

  • har politisk forståelse og evne til at navigere i den politiske dagsorden. Her kan du både dit faglige bagkatalog, kender udviklingen på området og kan formulere politik. Dertil har du forståelsen for og netværket til at øge IDA’s dagsordener ind de rigtige steder. 
  • har en relevant uddannelse. Dette skal være kombineret med nogle års relevant erfaring inden for sundhed og life science.
  • har kendskab til central lovgivning, regulering på området, politisk netværk og en generel interesse for området.
  • arbejder struktureret og selvstændigt, tager ansvar og sætter en ære i god formidling.
  • har en markant evne til at arbejde sammen med andre og nyder at bidrage til deres fremskridt.
  • modtager og giver konstruktiv feedback.
  • vil være med til at øge IDA’s politiske indsatsområder.

Vi tilbyder

  • Dedikerede og erfarne kolleger i en politisk afdeling med 14 ansatte og et tæt samarbejde på tværs af huset.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor samarbejde og kollegial sparring vægtes højt.
  • Gode udviklingsmuligheder i en organisation, som giver plads og ansvar til medarbejderne.
  • Attraktive løn- og arbejdsvilkår og overenskomst.
  • En organisation med ressourcer og gennemslagskraft – og høje ambitioner for den politiske interessevaretagelse.
  • Et arbejdsliv med udpræget fleksibilitet og plads til familieliv – og en centralt beliggende arbejdsplads lige ud til vandet i København.

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist den 20. maj 2024 med forventet tiltrædelse den 1. august 2024.

Vi afholder første samtaler uge 21 og 22 og anden samtaler i uge 22 den 30. og 31. maj. Kommer du videre til anden samtale vil du forud for samtalen skulle foretage en personlighedstest og løse en case opgave.

Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende.

Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.

IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
20-05-2024
Tiltrædelse:
Forventet tiltrædelse den 1. august 2024
Arbejdssted:
Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Yderligere oplysninger fås hos:
Marie Louise Gørvild
Telefon: 33 18 47 74
Mobil: 61 70 91 04
Hjemmeside:
https://ida.dk/
Tilbage til toppen