Ingeniørforeningen IDA

Kontorelever med speciale i administration

Ingeniørforeningen IDA søger 2 kontorelever med speciale i administration til Faglighed og Frivillighed samt Kompetence og læring/Netværk og Frivillighed

Er du ansvarlig, ivrig efter at lære og engageret i dit arbejde? Så er det måske dig, IDA søger!

Vi søger 2 kontorelever, der kan starte hos os den 1. september 2025. IDA er Danmarks største faglige fællesskab for ingeniører, it- og naturvidenskabeligt uddannede. Vores mere end 170.000 medlemmer har nøglerne til at løse fremtidens udfordringer.

Om Faglighed og Frivillighed

Som elev i afdelingen Faglighed og Frivillighed vil du være en del af et stort team, der arbejder med IDAs frivillige over hele Danmark. De frivillige arrangerer aktiviteter for alle medlemmer i IDAs netværk og fællesskaber. Afdelingen består af 48 medarbejdere: 1 direktør, 2 ledere, 30 koordinatorer og udviklere, 2 elever og 13 studentermedhjælpere. Vi vægter service og professionel rådgivning højt, både over for IDAs frivillige, samarbejdspartnere og kolleger.

Stillingen

Som elev hos Faglighed og Frivillighed vil du beskæftige dig med mange forskellige opgaver, herunder:

  • Samarbejde og sparring med IDAs frivillige
  • Event- og konferenceplanlægning i samarbejde med IDAs frivillige
  • Hjælp til IDAs frivillige med budgetter og økonomi
  • Markedsføring via email (Agillic) og SoMe-kanaler til IDAs medlemmer
  • Koordinering af webinarer, hybridmøder og produktion i IDAs TV-studie
  • Besvarelse af medlemshenvendelser
  • Kontering af udgifter

Du vil i løbet af de to år opleve mange afvekslende opgaver, der vil give dig masser af kompetencer.
Læs mere om vores område: Fællesskaber og frivillige | IDA og  Faglighed & Frivillighed

Om Kompetence og læring/Netværk og Frivillighed

Som elev hos Kompetence og læring/Netværk og Frivillighed vil du igennem elevtiden få muligheden for at blive en del af 2 meget dynamiske afdelinger som også arbejder sammen på flere områder.

I Kompetence og Læring er vi passionerede omkring livslang læring og vores ambition er at være medlemmernes foretrukne kompetencepartner. Det kræver at vi holder os up to date med trends og tendenser i markedet og ny teknologi i forhold til læringsformater. Vi er i alt 20 fordelt på hhv. kursusejere, koordinatorer, markedsføring, digital udvikling og endelig studentermedhjælpere.  

I afdelingen Netværk og Frivillighed vil du arbejde sammen med mange forskellige mennesker med både kort og lang anciennitet, unge og ældre. Vi lægger nemlig vægt på internationale, inklusion og diversitet og har særligt fokus på livsmestring, at drive netværk, arbejde med frivillige, kompetenceudvikling, ledelse og events til studerende og unge. Vi arbejder rundt om i landet, lokalt på universiteter m.m. Alt sammen med et særligt fokus på unge under 35 år.

Du vil i kombinationen imellem de to afdelinger opleve en mulighed for at blive en del af mange spændende ting.

Stillingen  

Som elev hos Kompetence og læring/Netværk og Frivillighed vil du beskæftige dig med mange forskellige opgaver, herunder: 

  • Samarbejde og sparring med kursusejerne og eksterne undervisere 
  • Kursusplanlægning i samarbejde med kursusejere 
  • Bidrage til udvikling og drift af online træning 
  • Koordinering af materialer, oprette afholdelser og booke kursus steder 
  • Besvarelse af henvendelser fra kursusdeltagere 
  • Planlægning for vores Netværksgrupper
  • Understøttelse af Mentorprogrammer
  • Involvering i eventafvikling
  • Hjælp og understøttelse til unge frivillige

Vi forventer, at du

  • Har afsluttet eller afslutter en EUX, HHX, EUS – 5 ugers grundforløb for studenter (ikke HHX)
  • Er fortrolig med MS-Office-pakken og har lyst og evner til at arbejde med it-systemer
  • Er moden og ansvarsbevidst og har viljen til at yde en indsats for at opnå gode resultater
  • Er nysgerrig og serviceminded og griber både nye og rutineprægede opgaver
  • Er engageret og initiativrig og sørger for at få arbejdsopgaverne helt i mål, også når der er udfordringer på vejen

Vi tilbyder

En attraktiv arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og søde kollegaer. Vi arbejder i et åbent kontorlandskab i lyse lokaler med havneudsigt på Kalvebod Brygge. Tonen er uformel, og vi sætter stor pris på at have det sjovt. Vi sørger naturligvis for et godt introduktionsforløb og en individuel elevplan til dig.

Er du interesseret? Send din ansøgning med angivelse af om hvilken af de to elevstillinger du søger, CV og karakterer senest den 15. maj 2025 via vores rekrutteringssystem. Bemærk, at vi ikke behandler ansøgninger sendt pr. e-mail. Vi afholder de første samtaler den 22. maj og 26. maj 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Marianne D. Olsen på tlf. 33 18 48 47 eller nuværende elev Katrine Gundelund Andersen på tlf.  33 18 47 05

IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
15-05-2025
Tiltrædelse:
01-09-2025
Arbejdssted:
Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Yderligere oplysninger fås hos:
Katrine Gundelund Andersen
Telefon: +45 +4533184705
Marianne D. Olsen
Telefon: +45 33 18 48 47
Hjemmeside:
https://ida.dk/
Tilbage til toppen