Ingeniørforeningen, IDA Faglighed & Frivillighed

Studentermedhjælper til podcasten Techtopia

Ingeniørforeningen, IDA søger en studentermedhjælp til podcasten Techtopia 

Er du interesseret i teknologi lige fra AI til kvantecomputere, sociale medier og robotter? Så er du måske den studentermedhjælper, der skal starte hos os den 1. september 2025. 

Techtopia er en ugentlig podcast, der udgives af Ingeniørforeningen IDA, om digital teknologi, Tech-startups, forskning, forretning og futurisme. Vært og redaktør er Henrik Føhns, der gennem mere end 30 år har dækket teknologi blandt andet for Harddisken på DR P1, DR2 og Børsens Nyhedsmagasin. Du skal hjælpe med at skrive journalistiske tekster om digital teknologi, holde vores socialemedier kørende med tekst, lyd, billede og video, samt researche rapporter, bøger og websites for at sikre Techtopias position som den vigtigste techpodcast i Danmark. Podcasten finder du her: Techtopia.

Stillingen er 20 timer ugentlig. 

IDA er Danmarks største faglige fællesskab for ingeniører, it- og naturvidenskabeligt uddannede. Vores mere end 170.000 medlemmer har nøglerne til at løse fremtidens udfordringer. Vi tilbyder: En attraktiv arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og søde kollegaer. Vi arbejder i et åbent kontorlandskab i lyse lokaler med havneudsigt på Kalvebod Brygge. Tonen er uformel, og vi sætter stor pris på at have det sjovt. 

Er du interesseret? 

Send din ansøgning og CV senest den 4. august 2025 via vores rekrutteringssystem. Bemærk, at vi ikke behandler ansøgninger sendt pr. e-mail. Vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Føhns på tlf. 30 36 77 19. Ingeniørforeningen, IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Jobtype:
Kontrakt
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
04-08-2025
Tiltrædelse:
01-09-2025
Arbejdssted:
Kalvebod Brygge 31, 1560 København V
Yderligere oplysninger fås hos:
Henrik Føhns
Telefon: 30 36 77 19
Hjemmeside:
https://ida.dk/
Tilbage til toppen