Ingeniørforeningen, IDA Medlemsrådgivning

Ingeniørforeningen, IDA Medlemsrådgivning, København

Bliv en dygtig juridisk rådgiver som stud.jur. i Danmarks bedste fagforening!

Udfordr din faglige viden og udvikl dine juridiske kompetencer som vores nye student i IDA. Ansættelsesret og gode medlemsoplevelser er noget, vi prioriterer højt – er det også din?

IDA er et fagligt fællesskab for ingeniører, IT professionelle og STEM uddannede. I afdelingen Medlemsrådgivning, vil du blive en del af et stort fællesskab på mere end 80 medarbejdere, herunder 21 studenter, hvis primære opgave er at rådgive og vejlede vores medlemmer omkring spørgsmål og udfordringer, der kan opstå i og udenfor deres ansættelsesforhold.

Som ny kollega i vores engagerede studenterteam, vil din primære opgave være at betjene IDA’s medlemmer gennem skriftlig sagsbehandling af egne sager og telefoniske henvendelser i vores juridiske Front Office. Her vil du rådgive vores medlemmer i forskellige ansættelsesrelaterede situationer, herunder gennemgang af deres ansættelseskontrakter og besvare spørgsmål omkring regler og lovgivning vedrørende ferie, arbejdstid, barsel, opsigelser, mv. Med din stigende erfaring vil du gradvist blive involveret i mere komplekse sager.

Selvom opgaverne måtte være nye for dig, skal vi nok sørge for at du bliver klædt godt på til jobbet. Vi tilbyder en grundig oplæring, løbende feedback og opkvalificering, hvor der altid vil være mulighed for sparring, hvis du måtte få brug for det.

IDA kan tilbyde et spændende og udfordrende job, hvor du hver dag gør en forskel for vores medlemmer ved at yde juridisk rådgivning og forhandling med professionelle modparter, et godt og socialt kollegaskab og en veletableret sparringskultur og ansvar for din egen sagsportefølje.

Vi forestiller at en kommende student er indskrevet på en relevant akademisk uddannelse såsom jura, HA (jur.)/cand.merc.jur, cand.soc.jur eller lignende, og har afsluttet et arbejdsretligt fag, fx grundlæggende arbejdsret, individuel arbejdsret eller kollektiv arbejdsret. Du er opmærksom af natur og forstår at sætte medlemmets behov i fokus, og du trives med at yde rådgivning både telefonisk og skriftligt. Du har gode kommunikationsevner på skrift og i tale på dansk såvel som engelsk og arbejder struktureret, effektivt og engageret med de opgaver, du stilles overfor.

Stillingen er på 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage, efter aftale inden for tidsrummet kl. 8.00 – 16.30. Stillingen forudsætter, at du er under uddannelse.

Synes du, at ovenstående lyder spændende? Så send os dit CV, en ansøgning af valgfrit format og karakterudskrift via linket ”Send ansøgning” senest den 14. september.

Vi afholder samtaler løbende og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gruppeleder Rasmus Ahlgreen på 33185572.

I IDA værdsætter vi mangfoldighed og tror på, at det beriger vores evne til at levere gode resultater. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, etnicitet, religion, mv., til at søge stillingen.

 

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Jobtype:
Kontrakt
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
14-09-2025
Tiltrædelse:
Primo november
Arbejdssted:
Kalvebod Brygge 31, 1560 København V
Yderligere oplysninger fås hos:
Rasmus Ahlgreen
Mobil: 33 18 55 72
Hjemmeside:
https://ida.dk/
Tilbage til toppen