Ingeniørforeningen, IDA Ledelsessekretariatet

Vil du bidrage til IDAs politiske arbejde? Søg om optagelse på IDAs talentuddannelse 2026–2027

Vil du være med til at forme IDAs interne foreningspolitiske arbejde – og udvikle dig fagligt og personligt undervejs? Så kan du nu søge om optagelse på IDAs talentuddannelse 2026–2027.

Talentuddannelsen er et målrettet uddannelsesforløb for engagerede IDA-medlemmer, der ønsker at udvikle sig inden for foreningspolitisk arbejde og på sigt indgå i IDAs bestyrelser, udvalg og politiske organer.

Hvad er IDAs talentuddannelse?

Talentuddannelsen kombinerer undervisning og praksisnære cases og giver deltagerne en bred forståelse foreningspolitiske arbejde. Som deltager på uddannelsen vil du bl.a. blive klogere på, IDAs bestyrelsesarbejde, politisk interessevaretagelse og synlighed, samarbejde og kommunikation, økonomi, ledelse af frivillige, analyse og tal samt personlig udvikling.

Uddannelsen afsluttes med en skriftlig og mundtlig eksamen.

Praktisk om uddannelsen

  • Uddannelsen løber fra september 2026 til september 2027
  • Uddannelsen består af ca. 10 moduler, typisk med undervisning i weekenderne i dagtimerne
  • Undervisningen foregår med fysisk fremmøde, da netværk er en central del af udbyttet
  • Der optages 20 deltagere på uddannelsen
  • Uddannelsen afsluttes med en mundtlig og skriftlig eksamen
  • Et detaljeret program er under udarbejdelse og forventes klar i juli 2026
  • Uddannelsen er gratis

Hvem kan søge?

Talentuddannelsen henvender sig til engagerede IDA-medlemmer, der:

  • Har interesse i at bidrage til IDAs foreningspolitiske arbejde og til at forme foreningens udvikling og rolle i samfundet
  • Har engagement, idéer og visioner for IDAs fremtid – både internt i organisationen og i et bredere samfundsperspektiv
  • Være relativt ny i IDAs foreningsarbejde og have motivation for at udvikle sig som en del af IDAs foreningspolitiske arbejde
  • Har interesse for samfundsforhold og aktuelle tendenser – gerne suppleret med erfaring fra andre foreninger eller politiske organisationer
  • Kan afsætte tid til hele talentprogrammet, herunder undervisning og opgaver

Ved udvælgelsen lægges der vægt på, at talentholdet afspejler mangfoldigheden blandt IDAs medlemmer, fx i forhold til alder, køn, uddannelsesbaggrund, branche og geografi.

Ansøgning

Du kan ansøge om optagelse på uddannelsen ved at indsende en motiveret ansøgning og et professionelt CV. Ansøgningsfristen er onsdag den 20. maj 2026 kl. 24.00.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til talentuddannelsen, er du velkommen til at kontakte
Sarah Ansel-Henry, IDAs Ledelsessekretariat, på mail saah@ida.dk.

Du kan læse mere om IDAs politiske struktur her: Forstå IDAs politiske struktur.

Samtykke og databehandling

Vælger du at give dit samtykke ved at deltage i IDAs Talentuddannelse behandles dine data med udgangspunkt i GDPR Art.6(1)(a) [samt evt. GDPR Art.9(2)(a) for evt. følsomme personoplysninger]

Vi opbevarer dine besvarelser i 6mdr., medmindre du kontakter os på saah@ida.dk og tilbagetrækker dit samtykke / beder om sletning.

Din besvarelse er tilgængelig for de ansvarlige arrangører hos IDA samt vores samarbejdspartnere.
Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder på 
www.ida.dk/databeskyttelse.

Del på:
Region:
Intet fast arbejdssted
Ansøgningsfrist:
20-05-2026
Tiltrædelse:
Start september
Arbejdssted:
Danmark
Yderligere oplysninger fås hos:
Sarah Ann Bauer Ansel-Henry
Hjemmeside:
http://ida.dk
Tilbage til toppen