Er du god til at kommunikere med mennesker? Og motiveres du af at yde en klar og imødekommende service? Så er du måske vores nye medarbejder.
Teamet
Vi er et team på 8 personer, der servicerer både medlemmer og kollegaer, og er et vigtigt første kontaktpunkt for mange af IDAs 180.000 medlemmer.
Jobindhold
Arbejdsopgaverne kan være rutineprægede, men alligevel også varierende. De vil primært bestå af telefonbetjening og mailbesvarelse, men også ændring af stamdata, rettelser i faktura, samt videreformidling af IDAs mange medlemsfordele, så hvert medlem får det optimale ud af netop deres medlemskab. Det kan f.eks. være formidling af de mange medlemsfordele, som IDA Forsikring, IDA+Lån&Spar, eller spørgsmål til IDAs mange arrangementer og netværk. Udover at betjene medlemmer, så løser vi også administrative opgaver internt, for IDAs øvrige afdelinger, som f.eks. klargøring eller opdatering af medlemsinformation, samt support til ind- og udmeldelse af medlemmer.
Dine kvalifikationer
Vi søger en engageret kollega, der trives i at skabe nærvær i hver eneste samtale, og finde den helt rette løsning hver eneste gang. Opgaverne kan variere, så vi leder også efter en kollega, der har overblik til at prioritere i både egne og fælles opgaver, samtidigt med de små detaljer huskes. Du skal kunne yde samme gode service, uanset om det er til et medlem eller en kollega, og vi forventer at du har gode samarbejdsevner.
Vi forestiller os desuden, at du er:
Du har erfaring fra et callcenter/kontaktcenter, og har brugt en del af din tidligere arbejdstid i kunde-, ticket- og økonomisystemer.
Det får du hos os
Det er ikke for sjovt, at vi for 5. år i træk er kåret til Danmarks bedste fagforening - derfor vil du også få et hav af engagerede kollegaer i hele huset. Vi arbejder i et åbent kontorlandskab i lyse lokaler på Kalvebod Brygge, med udsigt til vandet. Selvom vi tror du vil nyde både udsigten, kantinen og kollegaerne, så vil du også have mulighed for (efter endt oplæring), at kunne arbejde hjemmefra indimellem.
Du refererer til teamleder Daniel Reuber, og bliver del af et team og en afdeling, med en uformel tone, imødekommenhed og masser af samarbejdsvilje. Vi sætter stor pris på at have et godt og lærerigt arbejdsmiljø, samt at have det sjovt – også med de andre afdelinger i huset.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med HK, og er en 37 timers stilling.
Ansøgning
Bemærk, kort ansøgningsfrist. Der er ansøgningsfrist onsdag den 20. maj 2026 med forventet tiltrædelse den 1. juli 2026.
Vi afholder første samtaler fredag den 22. maj og anden samtaler torsdag den 28. maj 2026. Kommer du videre til anden samtale vil du forud for samtalen skulle foretage en personlighedstest.
Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Daniel Reuber på dare@ida.dk eller tlf. 21734225.
IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.