Ingeniørforeningen, IDA Ledelsessekretariatet

AC-konsulent med ansvar for taler, præsentationer og mødeforberedelse for IDAs formand

IDA søger en AC-konsulent til at servicere formanden. Du skal kunne skrive stærke taler og præsentationer, forberede møder og koordinere tæt med formanden, andre i Ledelsessekretariatet og Politisk Afdeling. Vi søger dig, der har et par års erfaring med politisk- og ledelsesbetjening og kan arbejde sikkert i krydsfeltet mellem politik, kommunikation og intern koordinering.

Du bliver en del af Ledelsessekretariatet og får reference til underdirektør Merete Storr-Hansen. Ledelsessekretariatet består af 23 medarbejdere fordelt på tre teams (Ledelses- og formandsbetjening, Arbejdsmarkedsforhold, risiko og compliance samt Strategi og analyse). Politisk betjening er organisatorisk placeret i Politisk Afdeling, og i denne rolle er det helt centralt, at du samarbejder tæt med Politisk Afdeling og bidrager til løbende koordinering – særligt i forbindelse med materiale til møder, taler, præsentationer og beretninger.

Opgaven

Du får en central koordinerende og indholdsproducerende rolle tæt på formandens arbejde.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Udarbejde præsentationer, taler og mødeforberedelse i tæt samarbejde med Politisk Afdeling
  • Sikre intern koordinering mellem formanden, dine kollegaer i Ledelsessekretariatet og øvrige afdelinger i IDA ikke mindst Politisk Afdeling
  • Bidrage til, at relevante dele af organisationen er orienteret om formandens prioriteringer og holdninger
  • Udarbejde og koordinere de halvårlige mundtlige og skriftlige beretninger til IDAs Repræsentantskab
  • Bidrage til formandens eksterne kommunikation, herunder ikke mindst på sociale medier. Det vil foregå i tæt samarbejde med IDAs SoMe manager
  • Bidrage til materiale og forberedelse i forbindelse med møder, bestyrelsesinformation, erhvervsbesøg og andre aktiviteter omkring formanden.

Opgaverne kræver, at du både kan skrive klart og præcist, skabe overblik i komplekse sammenhænge, omsætte politiske prioriteringer til brugbart materiale samt har blik for det visuelle udtryk i præsentationer og SoMe opslag.

Ledelsessekretariatet løser en lang række opgaver for IDAs politiske og administrative ledelse, og ud over ovenstående opgaver vil der også løbende skulle løse andre opgaver.

Din profil

Du har en akademisk uddannelse.

Du har formentligt et par års erhvervserfaring. Det kan være fra en interesseorganisation, centraladministrationen eller anden organisation, hvor du har bidraget til politisk betjening. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring for at arbejde i en forening. Det kan også være ved, at du selv har lavet frivilligt arbejde i en forening.

Det er vigtigt, at du:

  • Skriver sikkert, klart og målgruppebevidst og hurtigt kan omsætte formandens tone of voice til konkrete produkter
  • Kan udarbejde taler og præsentationer fra start, herunder også med blik for det visuelle udtryk
  • Har politisk forståelse og kan navigere i en organisation med mange interessenter
  • Arbejder struktureret, overholder deadlines og kan koordinere på tværs af afdelinger og fagligheder
  • Har blik for, hvornår noget kræver afklaring, prioritering eller tættere koordinering
  • Trives med opgaver, hvor både indhold, proces og timing er afgørende.

Vi arbejder målrettet med implementering af AI, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde AI-understøttet. Du behøver ikke kende IDA på forhånd, men du skal have lyst til at arbejde i en organisation, hvor medlemmernes faglighed, arbejdsmarked og samfundsbidrag er omdrejningspunktet.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et professionelt og samarbejdsorienteret sekretariat tæt på IDAs øverste politiske og administrative ledelse. Du får en rolle med stor kontaktflade, høj faglighed og mulighed for at bidrage direkte til formandens arbejde og den interne sammenhængskraft i organisationen.

Stillingen er placeret på IDAs kontor i København. Arbejdstiden deler vi mellem et åbent kontorlandskab på Kalvebod Brygge med udsigt til vandet og gode muligheder for at arbejde hjemme i det omfang opgaverne tillader det. Løn- og ansættelsesvilkår følger IDAs overenskomst for akademikere.

Tiltrædelse ønskes 1. august eller umiddelbart derefter afhængigt af sommerferie.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via IDAs rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: Fredag den 12. juni 2026. Første samtalerunde forventes afholdt den 17. juni, og anden samtalerunde forventes afholdt den 23. juni 2026.

IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansættelsesproces

Ansættelsesforløbet består af flere samtalerunder. I forbindelse med anden samtale vil der være en case/opgave, ligesom der gennemføres en personlighedstest forud for anden samtalerunde. I samtalerne deltager underdirektør Merete Storr-Hansen og formandens PA, Karin Viuf. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Karin Viuf på tlf. 27216458 eller Merete Storr-Hansen på tlf. 21703917.

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Jobtype:
Kontrakt
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
12-06-2026
Tiltrædelse:
01-08-2026
Arbejdssted:
Kalvebod Brygge 31 1560 København V
Yderligere oplysninger fås hos:
Karin Viuf
Telefon: +45 27216458
Merete Storr-Hansen
Mobil: +45 2170 3917
Hjemmeside:
http://ida.dk
Tilbage til toppen