Ingeniørforeningen, IDA,  Jura og Arbejdsvilkår

Juridisk konsulent til IDAs kontor i Aarhus

Er du en erfaren og nytænkende juridisk konsulent, som brænder for at rådgive og forhandle på det private og offentlige arbejdsmarked?

Så er denne stilling interessant for dig!

Vi tilbyder

Arbejdsopgaver, der består i at rådgive i sager om løn- og ansættelsesvilkår for privat og offentligt ansatte. Opgaver, der sikrer, at du vil komme godt rundt i alle hjørner af arbejds- og ansættelsesretten. Dine kompetente kolleger er naturligvis klar med sparring og gode råd, for du indgår i en afdeling, der vægter faglighed og troværdighed højt, og som går efter ambitiøse løsninger for IDAs medlemmer.

Høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde, hvor det er afgørende, at du løbende har blik for, hvor IDA kan forbedre service og tiltag til gavn for medlemmerne.

En arbejdsdag, hvor det at gøre en forskel for IDAs medlemmer er højt prioriteret, og hvor vi i et højt fagligt miljø har fokus på at have det godt og sjovt med hinanden. Vi anser det som selvfølgeligt, at arbejdsliv og familieliv skal kunne balancere, og at der udvises fleksibilitet fra begge sider.

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Du har erfaring inden for arbejds- og ansættelsesret.
  • Du er proaktiv og har en serviceorienteret tilgang til opgaverne.
  • Du vægter opbygning af relationer og har et tværorganisatorisk mindset.
  • Du kan levere resultater både selvstændigt og i samarbejde med andre.
  • Du har blik for at bidrage til udvikling og optimering med fokus på medlemmernes ønsker og behov.
  • Du har humoristisk sans og bidrager gerne til at sikre, at arbejdsdagen indeholder et godt grin.

Vi tilbyder konkurrencedygtig løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og lokal AC-overenskomst. Bemærk at stillingen er et 1-årigt vikariat.

IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansættelsessamtaler holdes torsdag den 25. og fredag den 26. oktober på IDAs kontor i Aarhus, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C, og vi går efter at besætte stillingen hurtigst muligt.

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist:
19-10-2018
Tiltrædelse:
Snarest og senest 01-12-2018
Arbejdssted:
EY-huset, Aarhus
Yderligere oplysninger fås hos:
Advokat, gruppeleder Rikke Feldtmann Fenger
Telefon: +45 33189734
Hjemmeside:
https://ida.dk/
Tilbage til toppen